Psykisk vold - find vejen til sund kærlighed
"Uhyggeligt mange er ramt af psykisk vold"
Vi har alle prøvet, at der kan ryge en finke af panden, så vi kommer til at såre vores partner eller andre mennesker, vi holder af. I et anfald af raseri kan vi komme til at kalde et kært menneske for ”psykopat”, ”løgner”, ”grim”, ”syg i hovedet” eller det, der er værre.
Ifølge Ask Elklit, der er professor ved Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet, er det helt normalt, at vi fra tid til anden spyr ild ud ad munden, når vi er optændt af vrede. I de fleste relationer er det ikke noget problem, fordi vi hurtigt køler ned igen, får talt problemerne igennem, undskylder og genfinder kammertonen.
Værre er det ifølge professoren, hvis du er sammen med en partner, der dag ud og dag ind er kritisk og nedladende over for dig:
Psykisk vold er langt mere udbredt, end vi går rundt og tror, vurderer Ask Elklit, der er professor ved Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet.
”Hvis din partner systematisk og på en vedvarende måde håner, ydmyger, nedgør og devaluerer dig, så er der tale om psykisk vold. Den form for vold kan være særdeles skadelig for din psykiske sundhed. Derfor er det nødvendigt, at du får øjnene op for, hvad der sker i dit parforhold, før du kører ned på det og måske i sidste ende mister dig selv og udvikler psykiske lidelser som depression og angst.”
Konstante ydmygelser
Som offer for psykisk vold kan man ifølge Ask Elklit føle sig nedgjort, truet eller ydmyget af hårde ord, men volden kan også komme til udtryk ved, at du møder en kold skulder, bliver frosset ude eller usynliggjort:
”Du føler selv, at du fortjener opmærksomhed, men i praksis går du for lud og koldt vand. Det kan være, at du bliver ignoreret i lange perioder eller mødt med tavshed og kritiske blikke”, påpeger Elklit.
”Når den psykiske vold er verbal, kan din partner måske finde på at håne alt fra dit udseende til din mad, dine børn og dit job. Men volden kan også være mere subtil og raffineret, og den form for vold er mindst lige så slem. At blive mødt med tavshed og kolde blikke er lige så ubehageligt, som det er at blive mødt med direkte kritik og hån”, fastslår professoren og tilføjer, at der egentlig bare tale om forskellige stilarter. Det er den samme surdej.
For at afgøre, om der er tale om psykisk vold, er det også nødvendigt at overveje, hvad vi hver især lægger i ordenes betydning:
”For nogle mennesker kan det, at blive kaldt eksempelvis ”syg i hovedet” virke mere voldsomt end andre former for psykisk vold. Her er det imidlertid nødvendigt at huske, at nogle mennesker bruger den slags ord i flæng uden at lægge ret meget i dem. Det sker også blandt skolebørn, hvor selv klassens pæne pige med rottehalen i dag kan finde på at bruge ordet ”psyko”, uden at hun – eller kammeraterne - lægger noget i det.”
Offerets psykiske nedtur
Hvis et menneske igennem flere år er udsat for psykisk vold, sker der ifølge Ask Elklit uvægerligt det, at selvfølelsen daler:
”Du mister troen på dig selv, din energi falder, og du er i risiko for at udvikle både angst og depression. Efter lang tids påvirkning har du svært ved at definere, hvad du selv vil. Du bliver nærmest udslettet som person. Det kan igen resultere i lave forventninger til livet og kærligheden, og mange, der er udsat for psykisk vold vender kritikken mod sig selv og tager den til sig. På den måde accepterer den voldsudsatte det dårlige udgangspunkt. Han eller hun begynder selv at tro på det, som voldsudøveren fortæller, og føler sig værdiløs.”
Nogle af de kvinder, der kommer på krisecentre, kommer ifølge Ask Elklit på grund af psykisk vold, hvilket nok vil komme som en overraskelse for mange:
”Nogle af de kvinder, som søger hjælp på et af landets krisecentre, er måske kun blevet slået én gang. Denne ene gang er imidlertid nok til, at de er bange og utrygge, så snart deres partner så meget som hæver stemmen. De ved, hvad han er i stand til at gøre, og det skaber en grundlæggende følelse af frygt og utryghed.”
Utroligt mange lever med psykisk vold
Den psykiske vold, hvor hån, ydmygelser og kritik er en vedvarende stil- eller samværsform, er ifølge Ask Elklit langt mere udbredt, end de fleste af os går rundt og forestiller os.
En undersøgelse gennemført af YouGov for Søndagsavisen i 2014 viser, at hver fjerde kvinde og hver syvende mand enten lever i – eller har været i – et psykisk voldeligt parforhold. Det betyder i praksis, at mere end en halv million danske kvinder og op mod 280.000 danske mænd er - eller har været - udsat for psykisk vold i parforholdet. Disse uhyggelige tal overrasker ikke professoren:
”Jeg vil vurdere, at det er realistiske tal. Kvinder er tit opdraget til at være lidt sødere end mænd, og det kan være en årsag til kønsforskellene. Tallene fortæller, at den psykiske vold er meget udbredt, også selv om den er svær at måle. Psykisk vold er jo også en subjektiv oplevelse”, siger Elklit og tilføjer, at det er meget individuelt, hvornår et menneske føler sig krænket:
”Eksempelvis kan nogle kvinder opleve, at de er udsat for et seksuelt overgreb, når en mand holder lidt for fast omkring dem, mens andre kvinder vil opleve, at de blot får et hjerteligt knus. Det samme gælder nøgenhed. Nogle mennesker vil føle sig krænkede, når de ser et menneske bade nøgen på en strand, mens andre ikke tager notits af nøgenheden. På den måde kan mange ting opfattes som krænkelser – også selv om hensigten ikke er at krænke.”
Selv om det kan være svært at sætte præcise tal på, hvor mange kvinder og mænd, der i dag lever i psykisk voldelige forhold, er Ask Elklit ikke et sekund i tvivl om, at det er et meget stort og overset problem. Psykisk vold koster både den enkelte, familier og samfundet store summer, fordi den psykiske vold er så ødelæggende for dem, der lever med den i hverdagen.
En voldelig barndom
Mange af de mennesker, der er udsat for psykisk vold, har ifølge Ask Elklit været udsat for psykiske eller fysiske overgreb allerede i barndommen, og disse overgreb kan finde sted både i strandvejsvillaen og i det sociale boligbyggeri:
”Hvis du er vokset op med forældre, der vedvarende er kritiske over for dig, har du allerede fra barnsben vænnet dig til at blive nedgjort, kritiseret og frosset ude. På den måde er den psykiske vold blevet en normalitet i dit liv”, fortæller Ask Elklit. Han vurderer, at en vigtig grund til, at mange voksne – både kvinder og mænd – lever i psykisk voldelige parforhold, er, at de ikke har fået gjort op med forældrenes grænseoverskridende adfærd.
”Som barn i en psykisk voldelig familie kan din redning være, at du via venner i skolen eller andre får indblik i, hvordan livet er i mere psykisk sunde familier. Børn og unge, der lever i psykisk voldelige familier, finder måske ud af, at der er en anden omgangsform i andre familier, når de besøger venner og klassekammerat. Derved kan de få øjnene op for, at der er noget galt i deres eget hjem” pointerer Elklit og tilføjer:
”Ad den vej vil barnet eller den unge helt naturligt sætte spørgsmålstegn ved sine oplevelser i barndomshjemmet. Dermed er der mulighed for at skabe et nyt indre billede af, hvad der er et normalt familie- og kærlighedsliv og ad den vej bryde med den psykiske vold.”
Det kan ifølge Elklit være en udfordring for børn og unge at tage et opgør med forældrene, fordi børn typisk er loyale over for deres forældre selv i familier med fysisk vold, seksuel udnyttelse eller misbrug.
”Men undersøgelser viser, at mange voksne børn bryder med deres forældre, fordi forældrene bliver ved med at overskride børnenes grænser højt op i alderen.”
En Gallupundersøgelse, der er gennemført for Berlingske i 2013 dokumenterer, at mere end hver femte dansker helt eller delvist har brudt kontakten til deres forældre, eller også overvejer de at gøre det. Blandt dem, der på et tidspunkt har slået hånden af forældrene, har hver tredje ikke siden genoptaget kontakten.
”Hvis du som barn har været udsat for at blive devalueret systematisk af dine forældre og stadig bliver det som voksen, så kommer bruddet. Når vi ser på tallene i Danmark, er der virkelig mange voksne børn, som vælger at slå hånden af deres forældre.”
Elklit påpeger, at det generelt er svært at ændre sine forældre, uanset om du er barn, ung eller voksen:
”Mange unge får imidlertid stærke kræfter som teenagere og sætter sig op imod den eller de psykisk voldelige forældre. For nogle lykkes det i den periode at vende nogle ting og stoppe en negativ udvikling.”
Svært at sige stop
Hvis du som ung eller voksen ikke har erkendt, at du er vokset op med psykisk vold, er volden en normalitet for dig. Derfor risikerer du ifølge Ask Elklit at bringe dine barndomsoplevelser videre ind i dit voksenliv og gentage familiemønsteret.
Det er Elklits vurdering, at det kan være rigtig svært for den enkelte at bryde dette mønster:
”For de fleste mennesker er det en lang proces at gøre op med psykisk vold i opvæksten. Det kræver et opgør og en erkendelse af, at du er vokset op i en giftig og usund atmosfære. Hvis du som voksen ikke har lagt afstand til det og forlangt, at dine forældre skal behandle dig ordentligt, risikerer du meget let at møde en partner, der er lige så psykisk voldelig, som dine forældre er - eller var.”
Ifølge professoren er det forskelligt, hvordan psykisk vold påvirker den enkelte, da nogle mennesker er mere sensitive end andre og derfor også mere nærtagende og følsomme over for kritik:
”Der er naturligvis forskel på mennesker. Nogle kan klare mosten, og i barndommen finder nogle en anden voksen, som de kan tale med. Det kan være en lærer, en onkel eller venindens mor. Måske har man gode søskende, som man kan betro sig til, og det gør det lettere for den enkelte ikke at tage forældrenes psykiske overgreb så personligt”.
Ask Elklit gør samtidig opmærksom på, at der også er forskel på psykisk voldelige familier, og at det også har betydning, om det kun er den ene eller begge forældre, der krænker børnene:
”Hvis det både er mor og far, der er psykisk voldelige, er det et stort bjerg at stå over for. Hvis den ene forælder er sød og støttende, mens det ”kun” er den ene, der er psykisk voldelig, er det lettere at opnå en erkendelse af den psykiske vold og gøre op med den. Der er også familier, hvor det kun er det ene barn, der er udsat for psykisk vold, mens de andre går fri.”
Skader på sjælen
Det er de færreste voksne, der erkender, hvis de lever i et psykisk voldeligt forhold, for hvis psykisk vold er din virkelighed allerede fra barnsben, er du ifølge Ask Elklit vant til at leve af ”smuler”:
”Du fortolker måske selv det mindste smil fra din partner som et udtryk for kærlighed. Det kan også være, at du oplever din partners hårde kritik af eksempelvis dit udseende som et udtryk for omsorg, fordi kritikken fortæller dig, at han er engageret i forholdet og interesserer sig for, hvordan du ser ud.”
Samtidig påpeger Elklit, at den psykiske vold ikke giver blå mærker, hvilket gør det endnu sværere for den voldsudsatte kvinde eller mand at erkende, at han eller hun lever i et voldeligt parforhold. Derfor er det nødvendigt at være opmærksom på tegn på psykisk vold:
”Et tegn kan være, at dit parforhold virker godt, når I er ude blandt andre mennesker, men at det er en helt anden historie, når I er hjemme og alene sammen. Ude blandt andre skruer din partner måske op for charmen for så igen at køle ned til frysepunktet, når I er under fire øjne.”
Ifølge Ask Elklit kan den psykiske vold udvikle sig til at være gensidig:
”Dynamikken kan være sådan, at det er den ene, der systematisk krænker den anden. Det kan være kvinde, der kritiserer sin mand for ikke at være god nok i sengen eller for ikke at tjene nok penge. På den måde hælder kvinden syre i såret, og til sidst rejser manden sig og tager til genmæle. Han blive måske voldelig over for kvinden, og den dynamik kan være svær at indse og bearbejde for begge parter.”
Krænkeren er frustreret
Når et menneske systematisk sårer og nedgør sin kæreste eller ægtefælle er motivet ifølge Ask Elklit ”frustrationer”:
”Når du har behov for at nedgøre andre mennesker, er det fordi, du selv mangler noget. Det kan være sex, materielle gode eller selvværd, og så lader du dine egne frustrationer gå ud over din partner.”
Mennesker, der er psykisk voldelige, er ofte selv vokset op med at blive nedgjort. Her spiller opvæksten og barndommen igen en væsentlig rolle, påpeger professoren:
”Hvis du har trådt dine barnesko i en familie, hvor en eller begge forældre er psykisk voldelige, kan du reagere ved selv at blive offer for psykisk vold som voksen, men du kan også reagere på den måde, at det er dig, der genspiller dit eget familiemønster ved selv at være krænkeren. Begge reaktioner er en gentagelse af tidligere oplevelser.”
Der er ifølge Ask Elklit lavet meget få undersøgelser om psykisk vold, og der er brug for at lave nogle større undersøgelser for at kortlægge, hvorfor nogle mennesker udsætter andre for psykisk vold, og hvordan volden kan forebygges:
”Generelt vil jeg sige, at et menneske, der er psykisk voldelig over for andre, selv har nogle selvværdsproblematikker, og så får andre mennesker skylden.”
En psykisk voldelig partner behøver ifølge Elklit ikke at lide af en personlighedsforstyrrelse eller ligefrem være psykopat, selv om det kan være fristende at sætte sådan en label på den dårlige opførsel:
”Psykopater er ofte psykisk voldelige, fordi de er gode til at udnytte mennesker til deres eget formål. Derfor har den gruppe mennesker meget psykisk vold i deres kølvand. Men de er også tit charmerende. En psykopatisk dørsælger kan rose fru Hansens pelargonier for at smigre hende, så han kan få solgt hende nogle skobørster. Måske er han den eneste, der har bemærket blomsterne, og derved bringer han hende faktisk glæde. Spørgsmålet er så, om glæden varer ved, når han går ud ad døren. Det afhænger nok først og fremmest af, om børsterne duer til noget. Under alle omstændigheder vil den charmerende psykopat have glemt både fru Hansen og pelargonierne, så snart døren lukket bag ham. Han skulle jo bare have solgt sine børster.”
Vejen til sund kærlighed
Et psykisk voldeligt parforhold kan godt blive sundt igen. Det kræver ifølge Ask Elklit, at parret indser, at dynamikken er skadelig og beslutter sig for i fællesskab at gøre noget ved problemerne:
”Det kræver effektiv parterapi at komme den psykiske vold til livs. Det kræver, at der er en terapeut eller et terapeutpar, som sammen med parret kan skabe et nyt fælles sprog og nye vaner. En forudsætning for succes er naturligvis også, at begge partnere vil arbejde for forholdet og stadig holder af hinanden.”
Hvis parforholdet er kommet så langt ud, at kvinden har søgt tilflugt på et krisecenter, er det ifølge professoren meget svært at klinke skårene:
”I sådan en situation vil der være lang vej at gå. Det kan tage flere års terapi, hvor det i første omgang handler om individuel terapi. Begge partnere kan have en form for personlighedsforstyrrelse, der først skal tages hånd om, før det overhovedet er relevant med parterapi”, siger Elklit og tilføjer:
”Hvis den psykiske vold er meget voldsom, er det min erfaring, at det er bedst at trække sig helt ud af forholdet og bruge sin tid på at drage omsorg for sig selv og sine børn. Børn på krisecentre har massive problemer og har virkelig brug for hjælp. Hvis ikke de får hjælp, har vi en ny generation, der risikerer enten at blive offer for psykisk vold eller udvikler sig til en ny generation af voldsudøvere.”
Vi skal forebygge psykisk vold
”Vi har som samfund brug for mere viden om psykisk vold, hvis vi effektivt skal kunne forebygge volden. I dag er der meget lidt viden på området og meget lidt forskning. Samtidig er der store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger ved psykisk vold”, påpeger Ask Elklit.
”Det er nødvendigt at sætte ind allerede i børnehaven og i skolen for at italesætte, at det ikke er i orden at nedgøre og krænke hinanden. Der er brug for, at børn og unge modtager undervisning i det. Samtidig er det meget vigtigt, at lærere og pædagoger er opmærksomme på, om børn bliver mobbet. Alle har prøvet at blive mobbet, men det er først et problem, hvis mobningen er vedvarende og systematisk”, fastslår professoren.
”De mest sårbare børn er nok dem, som har oplevet psykisk vold og andre typer af overgreb i hjemmet. Det er også tit dem, der bliver mobbet i skolen – og måske sidenhen også i parforholdet og på jobbet.”
Psykisk vold er langt mere udbredt, end vi går rundt og tror, vurderer Ask Elklit, der er professor ved Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet: ”Hvis din partner systematisk og på en vedvarende måde håner, ydmyger, nedgør og devaluerer dig, så er der tale om psykisk vold. Den form for vold kan være særdeles skadelig for din psykiske sundhed. Derfor er det nødvendigt, at du får øjnene op for, hvad der sker i dit parforhold, før du kører ned på det og måske i sidste ende mister dig selv og udvikler psykiske lidelser som depression og angst.”
